Vil du styrke, opstramme og smidiggøre din krop på en elegant og effektiv måde – så er Gotved barretræning 22. april kl. 10.30-12 med Joan Sandbak sikkert noget for dig.
Joan Sandbak gentager succesen og afholder 22. april endnu en weekend-workshop med skøn barretræning for dig, som allerede går på Joans hold eller dig, som gerne vil prøve kræfter med træningsformen.
Lån fra balletten
Barretræning en motionsform, som låner bevægelsesmønstre og øvelser fra både balletten, yoga og pilates – og kombinerer det med gotvedgymnastik. Målet med træningen er, at du skal opnå en smuk og stabil kropsholdning, en stærk kropskerne og smidige og stærke fødder. Samtidig med, at du generelt bliver smidiggjort og stærkere i ben og baller.
Træningsforløb året rundt
Hvis du prøver Gotved barretræning for første gang og finder, at det kunne være en motionsform for dig, så har Joan flere træningsforløb på 6-10 gange året rundt, som du kan tilmelde dig.