
Musik betyder rigtig meget for mig og min undervisning, og jeg bestræber mig på at variere musikken og indholdet fra gang til gang. Til min undervisning kommer vi altid hele kroppen igennem, og det skal helst være både rart og sjovt. Jeg bruger mine mange forskellige uddannelser i undervisningen og blander gerne yogaøvelser med gotvedgymnastikken.
Jeg er uddannet socialpædagog i 1992 og bevægelsespædagog fra Gotvedinstituttet 2002. Siden har jeg taget uddannelsen ”Børn, musik, bevægelse” ved Lotte Kærså på Musikkonservatoriet i 2014 samt et modul fra Institut for Idræt i “Kroppens sprog i professionel praksis” ved Helle Winther i 2015. Jeg har desuden 200 timers Yogauddannelse fra Prana Yoga Shala v. Ann Charlotte Monrad samt løbende taget kurser i både Yoga samt bevægelse og dans.
Jeg underviser 20 timer om ugen; fire hold på Gotvedinstituttet og de øvrige gennem forskellige foreninger og aftenskoler samt hos virksomheder. Jeg har både hold med gotvedgymnastik, hold med yoga, samt hold, hvor jeg blander de to bevægelsesformer.
Gennem de sidste 25 år har jeg undervist mange forskellige grupper: ledige i aktiveringstilbud, flygtninge og indvandrerkvinder, mødre på efterfødselshold, pædagogstuderende med flere. Jeg har desuden holdt kurser for andre undervisere rundt i landet samt undervist pædagoger ude i institutionerne om legens betydning. Jeg har desuden arrangeret rejser og kurser i Danmark og udland gennem de sidste 10 år.
Jeg har en lang erfaring med massage og tilbyder massagebehandlinger både på Gotvedinstituttet samt ude hos virksomheder. Jeg tilbyder også personlig træning på Gotvedinstituttet, hvor det er dig og dine specifikke behov, der er i fokus.
Tilmeld dig Jettes hold:
Tlf.nr.: 6127 6712
Email: jettehjulmand@hotmail.com