Søren Ekman

Underviser i Træning og koordination

Jeg elsker at nørde udførelse og koordination af en bevægelse, før jeg sætter belastning på. Jeg træner kun bevægelser, som jeg kan mærke giver mening i forhold til kroppens funktion. Træning skal give mening bevægelsesmæssigt – ellers mister den relevans. Musikken er en central del af mit arbejde, og jeg bruger meget tid på at finde den rigtige musik til træningen. På den måde kan den bære en del af belastningen, og gøre træningen til en dans.

Uddannelse
– Bevægelsespædagog 1989

– Pædagogisk diplomuddannelse: Strategi og planlægning ved Pædagogisk universitet 1998

Beskæftigelse
Jeg er Gotvedinstituttets direktør og underviser på de ugentlige hold på instituttet. Derudover afholder jeg kurser i hele landet. Især er mit fokus kurser og workshops om mandens bækkenbund – for både sundhedspersonale og mænd. Jeg giver individuel undervisning i bækkenbundstræning og træning af resten af kroppen.

Jeg underviser også i faget Fysisk træning på Gotveduddannelsen. Her lærer jeg de studerende at forberede og udføre træningsprogrammer på baggrund af gotvedgymnastikkens funktionelle kropssyn.

Jeg har desuden skrevet bogen “Fra regnorm til anakonda” om mandens bækkenbund samt er medforfatter til kapitlet “Bækkenbund og seksualitet” i bogen “Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet”.

Derudover er jeg ambassadør for Center for aktiv sundhed.

Tidligere beskæftigelse
Medstifter af BAKS I/S, de rådgivende bevægelsespædagoger. Har siden 1990 undervist på Gotvedinstituttet, og siden 1991 på uddannelsen. Leder af uddannelsen 1995-2000, og direktør for Gotvedinstituttet siden 2000. Har holdt kurser i ergonomi, bækkenbund og Gotvedgymnastik i hele landet. Har givet en del massage og individuel undervisning.

Forfatter til bogen “Fra regnorm til anakonda – den mandlige bækkenbunds muskler og funktion” (2006) og dvd’en af samme navn, samt medforfatter til kapitlet “Bækkenbund og seksualitet” i bogen “Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet”.

Har sammen med Henriette Bolt udgivet dvd’erne ”I form på 2 m2” samt ”Barfodsgymnastik” og sammen med fysioterapeut Lone Schaadt dvd’en ”Træn din balance”.

Kontakt

Tlf: 28881650

Email: ekman@gotved.dk

Se en kort prøve på øvelser på Sørens Pulshold: