Arbejdet som Krop & bevægelseslærer kendetegnes ved en grundlæggende helhedstankegang. Dette afspejles i fagenes sammenhæng. Der kan trækkes en rød tråd mellem alle fag og underviserne på uddannelsen har et tæt samarbejde for at opretholde dette.
Alle fag har dobbelt formål: Faglighed og formidling. Det betyder, at den pædagogiske metode har en central plads i alle fag.