Workshop: Ryggen – stærk og bevægelig

Har du ondt i ryggen? Kom med på denne workshop og lær mere om dine rygsmerter og hvordan du kan mindske og forebygge dem!

Der er sket meget indenfor rygforskning i løbet af de senere år. På workshoppen ”Ryggen – stærk og bevægelig” vil du blive introduceret til de nyeste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen – og få aflivet nogle af de mange rygmyter.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er mere end 1 million danskere plaget af tilbagevendende rygsmerter. Og størstedelen af befolkningen døjer med ondt i ryggen på et tidspunkt i løbet af livet. Hvis du er en af dem, så er denne workshop en mulighed for at få indsigt i ny viden om rygsmerter og smertehåndtering.

Bevægelse er en af de mest afgørende indsatser i forhold til at minimere rygproblemer. Vi skal arbejde med, hvordan man kan mindske rygsmerter og arbejde med træningsøvelser, som kan forebygge smerterne. Du vil på workshoppen afprøve et enkelt træningsprogram, der kan være med til at styrke din ryg og dens bevægelighed.

Derudover vil vi stille skarpt på, hvilke andre faktorer, der kan have indvirkning på din ryg, og hvad du selv kan gøre for at påvirke ryggen positivt.

Så kom med og blive klogere på, hvordan du kan få en stærk og bevægelig ryg!

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til underviser Mette Bøeg: mb@privatklinikken.com

Praktisk info

Workshoppen varer fem timer og undervejs er der indlagt en frokostpause.

Hvis du medbringer en madpakke, har vi et køleskab samt et mindre tekøkken med service, du gerne må bruge.

Der serveres desuden vand, kaffe, te og snacks undervejs.

Indholdet veksler mellem teori og øvelser, så kom i tøj, du kan bevæge dig i og medbring gerne blok og blyant.

Afbud

Du kan melde afbud op til to uger før workshoppen – derefter er tilmeldingen bindende.