Sov godt – en workshop for dig og din nattesøvn
Kender du det; du ligger og vender og drejer dig og tæller de timer du nu ikke får sovet?
Vores nattesøvn er af stor betydning for vores overskud i hverdagen – for vores fysiske såvel som mentale helbred.
Desværre viser forskning fra de seneste år, at flere sover dårligere. Workshoppen Sov bedre er for dig, der ønsker at forbedre din nattesøvn.
Bevægelse er en vigtig ingrediens i at forbedre nattesøvnen. Vi vil på workshoppen arbejde med et enkelt træningsprogram, der kan være med til at optimere din søvn.
Bevægelse kan give ro i kroppen – både ved træning af din almene grundform, men også ved øvelser der stimulerer og afbalancerer vores nervesystem og aktiverer kroppens egne ressourcer.
Derudover vil vi stille skarpt på, hvilke andre faktorer, der kan virke negativt på vores evne til at falde i søvn og sove godt. Og dermed også, hvad vi selv kan gøre (eller undlade at gøre) for at påvirke søvnen positivt.
Vi er alle forskellige, så udover de generelle råd, du sikkert har googlet dig til, skulle du meget gerne forlade workshoppen med en handleplan for, hvad lige præcis du kan gå hjem og afprøve.
Det tager tid at ændre søvnvaner, men det er muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til underviser Mette Bøeg: mb@privatklinikken.com