Prøv vores onlinegymnastik og få ubegrænset adgang til fem varierende gymnastikvideoer hver måned!
Det er undervisere på Gotvedinstituttet, der står bag videoerne, og undervisningen er tilrettelagt som den, du kan opleve i vores sale – dog er den tilpasset hjemmebrug. Vi har altså tænkt over, at du skal kunne lave gymnastikken på få kvadratmeter og uden for mange redskaber!
Gotvedgymnastik har fokus på at varme hele kroppen op, og består af stræk, sving og krydsbevægelser, pulsøvelser, styrkende øvelser, stræk og ind imellem afspænding. Videoerne veksler i længde og indhold.
Tilmelding
Der er to muligheder for at tilmelde dig onlinegymnastik med Gotvedinstituttet.
- Vælg „Tilmeld enkelt lektion‟ for at få adgang i resten af indeværende måned for 225 kr.
- Vælg „Tilmeld sæson og betal månedsvis‟ for at få adgang fra i dag og derefter få onlinegymnastik på abonnement. Det betyder at vi hver måned automatisk trækker 225 kr. og sender dig nyt link og kode. OBS! Vær opmærksom på, at den første betaling gælder for resten af indeværende måned samt den kommende.
Du skal oprette dig som bruger, før du tilmelder dig månedsvis betaling.
Husk at acceptere Cookies
Vores onlinegymnastikvideoer er indlejret på vores hjemmeside fra en ekstern videotjeneste. Derfor er det vigtigt, at du trykker ”Accepter alle”, når vores side spørger dig til cookies – ellers kan du nemlig ikke se videoerne. Hvis vores hjemmeside ikke spørger til cookies – og du heller ikke kan se videoerne – skal du rydde din browserhistorik for at blive spurgt igen.
Ønsker du at opsige dit abonnement på onlinegymnastik?
Send en mail til kontor@gotved.dk senest d. 20. i måneden, for at blive udmeldt per den kommende første.