OBS! TILMELDINGSFRIST 1. MAJ
Gotvedinstituttet arrangerer igen i år en dejlig 5-dages tur til Skagen Strand på den tid af året, hvor de lyse timer er flest og hvor det for alvor er tid til at nyde livet!
Jette Hulmand er rejseleder og underviser undervejs i gotvedgymnastik til inspiration og velvære.
Gotvedgymnastik bygger på bevægelsesteori om totalbevægelse og vi arbejder med førende, svingende og fjedrende bevægelser. De førende, der skaber stabilitet. De svingende bevægelser, der løsner samt de fjedrende, der styrker ben og sætter gang i kredsløbet. Der vil være godt gang i den med løb, muskeltræning, koordination og dans om formiddagen og mere rolig bevægelse om eftermiddagen. Der vil være gode stræk af bindevæv og afspænding af krop og sind.
Efter 4 dage med 2-3 gange gymnastik dagligt, vil du opleve du har fået mere energi og kroppen opleves stærkere og mere bevægelig.
Undervisningen foregår ude på græs, eller indendørs i tilfælde af regnvejr.
Hver morgen starter dagen med en gå- eller løbetur til Kattegat, hvor man kan kaste sig i bølgerne og få forfriskende start på en ny dag. Midsommerturen er en aktiv ferie, hvor der lægges vægt på at nyde naturen, få inspirerende samtaler og være sammen med andre der nyder at være i bevægelse sammen med andre.
Medbring
Tøj til uden- og indendørs gymnastik, badetøj, håndklæde til strandture, bløde grønne bolde (kan købes på Gotvedinstituttet) eller små ballstik-bolde. Hvis man er i bil, kan det anbefales at tage egen cykel med.
Ellers er det muligt at leje cykler i Skagen lige ved stationen: https://skagen-cykeludlejning.dk/
Om stedet
Vi skal bo på Skagen Strand Feriecenter i Hulsig, der ligger naturskønt cirka 12 km syd for Skagen – med 600 meter til Kattegat og 4 km til Vesterhavet.
2–4 person(er) deler hus – jo flere, des billigere. Der er køkken med køleskab, badeværelse, ovn og opvaskemaskine. Hvert hus består af et dobbeltværelse i stueetagen og et værelse med to enkeltsenge på en åben hems. Vi spiser morgenmad og to middage på restauranten. De andre to middage, bliver en andet sted, der ikke er aftalt endnu og ikke inkluderet i prisen for turen.
Du læse mere om feriecenteret her
Tilmelding og priser
Pris inklusive 4 nætter, sengelinned, undervisning, vandreture, morgenmad, 2 middage på Skagen Strand Feriecenter.
Hus med 4 personer: 5.060 kr. tilmeld dig her
Hus med 3 personer: 5.600 kr. tilmeld dig her
Hus med 2 personer: 6.700 kr. – tilmeld dig her
Ekstradage kan tilkøbes for 1324 kr. for et hus ved at skrive til reception@skagenstrand.dk
OBS: Når du har tilmeldt dig, bedes du sende en mail til Henriettebolt@gotved.dk og orientere om, hvem du vil dele hus med, eller om du mangler en eller flere at dele hus med.
Afmeldingsregler
Ved afmelding 2 måneder før, returneres det fulde beløb, minus et ekspeditionsgebyr på 500 kr.
Ved afmelding indtil 3 uger før, returneres halvdelen af beløbet.
Afbud herefter returneres 1.100 kr. (for måltider og sengelinned)
Program
(Det endelige program samt andre praktiske informationer sendes ud cirka en uge, før vi mødes på Skagen)
Mandag 23. juni
Kl. 16.00 Vi mødes til velkomstsnack i konferencelokalet omklædte og parate til gymnastik derefter.
Kl. 18.00 Middag på restauranten.
Efter maden går vi ned til vandet og herefter trænger vi sikkert til at trække os tilbage i vores huse
Tirsdag 24. juni
Kl. 7.30 Vi går ned til vandet og laver skøn yoga på stranden eller i den varme pool
Kl.8.00 – 9.30 Morgenbuffet i restauranten
Kl. 10.00 Vi mødes til en times gotvedgymnastik med god puls og styrke
Kl. 12.00 Frokost. Sandwich kan købes i restauranten
Kl. 13.00 Fælles afgang med tog til Skagen, hvor vi går ud til Grenen
Kl. 18.00 Middag et sted i Skagen (ikke inkluderet i prisen)
Kl. 21.00 Vi mødes i til blid gymnastik for fødder og skuldre samt en dejlig lang afspænding
Onsdag 25. juni
Kl. 7.30 skøn yoga på stranden eller i den varme pool
Kl.8.00 – 9.30 Morgenbuffet i restauranten
Kl. 10.00 Mødes vi til en times gotvedgymnastik med god puls og styrke
Kl. 13.00 Går vi/cykler til Råbjerg Mile. Sandwich kan købes i restauranten
Kl. 17.00 En god times gotvedgymnastik med parøvelser
Kl. 19.00 Middag på Hotel Inger (ikke inkluderet i prisen)
Herefter sang- og spilleaften
Torsdag 26. juni
Kl. 7.30 igen yoga på stranden eller i den varme pool
Kl.8.00 – 9.30 Morgenbuffet i restauranten
Kl. 10.00 Mødes vi igen til en times gotvedgymnastik med god puls og styrke
Kl. 11.00 Fri eftermiddag til hvad I har lyst/behov for: Gåtur, massage, solbadning….
Kl. 16.30 En sidste omgang gotvedgymnastik
Kl. 18.30 Middag på Restauranten
Fredag 27. juni
Kl. 7.30 En sidste gang yoga på stranden eller i den varme pool
Kl.8.00 – 9.30 Morgenbuffet i restauranten
Tjek ud senest kl. 10.00