Af Britt Sylvest Hansen
Dette hus emmer af krop og ånd!
N.H. Rasmussens Gymnastikinstitut startede i lejede lokaler i 1887. Allerede få år efter stod Gymnastikhuset færdigt. Og siden da har det rummet tusindvis af gymnaster. Gymnasterne kom, og kommer stadig, her i Gymnastikhuset for at gøre gymnastik af egen fri vilje. Bevægelsesglæde og velvære er nogle af de grunde, folk nævner, når man spørger dem, hvorfor de kommer igen og igen i Gymnastikhuset.
Det var i 1889, Gymnastikhuset stod klar til at modtage gymnaster til nye hold i svensk stillingsgymnastik. ”Ret ryggen og tal Sandhed” blev der skrevet over indgangen til N.H. Rasmussens Gymnastikhus på Vodroffsvej på Frederiksberg i København. Denne inskription vidner både om de kropsidealer og den gymnastikkultur, som N.H. Rasmussen – Helle Gotveds far – var med til at indføre i Danmark i 1880’erne. Det drejede sig for N.H. Rasmussen om at få indført den svenske gymnastik – P.H. Ling’s stillingsgymnastik. Dette foregik i flere etaper. Tillad mig derfor at gå tilbage i tiden for at sætte N.H. Rasmussens Gymnastikinstitut og Gymnastikhusets egenart i et gymnastikhistorisk perspektiv.
I 1884 blev den svenske stillingsgymnastik, af N.H. Rasmussen, som var ansat som højskolelærer på Vallekilde højskole af forstanderen Ernst Trier, introduceret i det dertil nyopførte Øvelseshus over hvis indgangsparti, der står skrevet ”Dag og Dåd er Kæmperim”. Her dyrkede såvel karle som piger, der var på højskoleophold, den svenske stillingsgymnastik, hvis udtryk og funktionalitet tiltalte de unge bønder. Den svenske gymnastiks måske vigtigste kropsideal var den rette ryg. Bøndernes krumbøjede, arbejdende rygge skulle rettes ud i gymnastiksalen. Den unge N.H. Rasmussen, som var en ihærdig pioner for den svenske gymnastik, så en sammenhæng mellem kropsholdning og selvbevidsthed. Han mente, at hvis bønderne lærte at rette ryggen, ville det også forlede dem til at stå ved sig selv og være stolte af sig selv. Den nye svenske gymnastik blev i den grad taget vel imod af bønderne. Som delingsførere forlod de Vallekilde højskole og førte denne – i bøndernes øjne – demokratiske gymnastik ud i forsamlingshuse og øvelseshuse rundt om i hele Danmark. Den svenske gymnastik havde dog ikke vundet indpas i København endnu. Derfor blev N.H. Rasmussens næste mission at indtage hovedstaden.
Allerede i 1887 startede N.H. Rasmussen, som sagt, sit gymnastikinstitut i København i lejede lokaler. N.H. Rasmussens Gymnastikhus blev tegnet af arkitekten P.V. Jensen Klint og murermester E. Rothe murede det. Gymnastikhuset blev indviet den 8. oktober 1889. I huset, ovenover gymnastiksalen, boede N.H. Rasmussen med sin familie. Gymnastikinstituttet og Gymnastikhuset blev hans livsværk. Den svenske stillingsgymnastik var hans levebrød og livsindhold. I N.H. Rasmussens gymnastik knyttedes den gode kropsholdning og de gode karakteregenskaber sammen: ”Ret ryggen og tal Sandhed”.
I dette hus og i denne ånd fødtes Helle, barn af Marie (født Otterstrøm) og Niels Hansen Rasmussen, 23. oktober 1912. Hun var barn nummer fem. Den yngste i flokken. Helle Gotved beskriver i sin selvbiografi ”Barn i Gymnastikhuset”, hvordan hun fra helt lille interesseret fulgte med i gymnastikken fra balkonen i gymnastiksalen. På denne måde fik hun gymnastikken ”ind med modermælken”. Helle blev i 1930 gift med gymnastiklærer Aage Gotved, og fra 1932 drev de sammen Gymnastikhuset efter Marie og N.H. Rasmussen.
I dag kender vi Helle Gotved som grundlæggeren af den særlige Gotvedgymnastik, Gotvedskolen og bevægelsespædagoguddannelsen. Ja, Helle Gotved gik i sandhed i sin fars fodspor, hvad angår det entusiastiske engagement i gymnastikken. Hun gjorde det, vel at mærke, på sine helt egne præmisser. Med afsæt i ”Ret ryggen og tal Sandhed” blev Helle Gotved en helt særlig Gymnastikpædagog i et helt særligt Gymnastikhus.
Den særlige Gotvedgymnastik, som Helle Gotved underviste og skrev om i sine mange bøger og artikler, er en gymnastik, som bevæger hele mennesket – både krop og sjæl. I Helles første lærebog ”Ha’ det bedre – kropserfaring”, som udkom i 1977, får vi indblik i den vidunderlige helhed krop og psyke udgør i Helles gymnastik:
”Sjæl og krop er to sider af samme sag – mennesket er en psykosomatisk helhed. Musklerne har til opgave ikke alene at bevæge os, men også at give udtryk for, hvad der rører sig i os. Kroppen taler sit tydelige sprog. (…) Bevægeapparatet har altså ikke alene rent praktiske opgaver: holde os balancerede, transportere os, og lade os udføre arbejde, men det har også den opgave at give udtryk for, hvad vi tænker og føler. (…) Til hver eneste sindstilstand hører der en korresponderende udtryksbevægelse, og de mennesker, der er i åndelig balance og dermed også i spændingsbalance, vil spontant give udtryk for deres følelser, fordi kroppen lydigt følger sindet.”
(Ibid, side 32-33)
Man ser i dette citat, at Helle Gotved tog udgangspunkt i det hele menneske. Både krop og sjæl. Helheden. Påvirker vi kroppen, får det effekt på sindet og ligeledes omvendt. Det er to sider af samme sag – Mennesket. Helle Gotveds gymnastik blev drevet under Helles motto: ”En glad sjæl i et velfungerende legeme” fra 1950’erne, hvor Helle Gotved udviklede sin egen Gotvedgymnastik. Denne ånd mærkes stadig – den dag i dag – når vi kommer i Gymnastikhuset og gør gymnastik.
Gotvedgymnastikken hviler på ”Helle Gotveds gymnastikpædagogiske værdier om det naturlige bevægelsesmønster”, som der står i Gotvedskolens folder over gymnastikhold og kurser 2012/13. I 1998 holdt Helle Gotved sit sidste ugekursus for ældre under titlen ”I bevægelse med Helle Gotved”. Dette sommerkursus afholdtes på Vallekilde Højskole, og det blev afslutningen på Helles lange karriere som Gymnastikpædagog. Ringen blev sluttet: Helle Gotved startede der, hvor hendes far sluttede – i Gymnastikhuset på Vodroffsvej. Og Helle Gotved sluttede der, hvor hendes far N.H. Rasmussen startede – I Øvelseshuset på Vallekilde Højskole.
De sidste år af sit lange liv, var Helle Gotved inderligt optaget af, at sikre Gymnastikhusets eksistens. Hun testamenterede 1/6 af husets værdi til Gotvedskolen, under forudsætning af at Gotvedskolen købte Gymnastikhuset. I 2006 døde Helle Gotved roligt i sit hjem på 1. sal i Gymnastikhuset efter et langt liv med gymnastikken. Fred være med hende. Efter hendes død blev huset lykkeligvis tildelt en stor sum penge, idet det blev erklæret ”bevaringsværdigt” og ”af historisk interesse”. Derved er Gymnastikhusets eksistens sikret. Det nåede Helle desværre ikke at opleve. Så livet og gymnastikken går videre i Helle Gotveds gamle lejlighed på 1. sal i Gymnastikhuset. Her er nu den skønneste, nye bevægelsessal, man kan forestille sig, med lyse trægulve og fint lysindtag fra de mange vinduer. Gymnastikinstituttet, Gotvedskolen og Gymnastikhuset lever og ånder i bedste velgående. Præcis som Helle Gotved ønskede det.
Tillykke med de 125 år!
Dette indlæg er skrevet af Britt Sylvest Hansen, cand.scient. i idræt og psykologi,
ven af Helle Gotved og gæsteunderviser på Gotvedskolen.