Helle Gotved 1912-2006
Helle Gotved (23. oktober 1912-19. juni 2006) var født til at undervise i gymnastik
Det var dels hendes egen opfattelse, som hun udviklede siden hun som barn i Gymnastikhuset kunne få næsen op over kanten på balkonen, dels den oplevelse, alle os der har nydt det privilegium at blive undervist af hende, havde.
Hun lærte at undervise i de fire gymnastiksystemer, der var fremherskende i 30’erne: Ling, Bukh, Bertram og Bjørksten, men erfarede at det var mode- og kropsdressur snarere end sandheds- og kropskultur. Da hun mødte Hinrich Medau fra Tyskland, oplevede hun, at man kunne undervise i gymnastik på en måde, som netop respekterede kroppens natur. På baggrund af sine personlige erfaringer udviklede Helle Gotved en metode, som tager udgangspunkt i kroppens anatomi, fysiologi og funktion. En metode som derfor aldrig bliver umoderne.
Helle Gotved blev født den 23. oktober 1912 i Gymnastikhuset og døde 93 år gammel i samme hus.
- 1932 Færdiguddannet på Statens Gymnastikinstitut (nu Institut for Idræt)
- 1932 Begynder at undervise
- 1932 Overtager ledelsen af Gymnastikhuset sammen med sin mand Aage Gotved
- 1936 Oplever for første gang Hinrich Medau spille klaver til totalbevægelser
- 1951 Første undervisning af Hinrich Medau
- 1954 Medstifter af den nordiske forening “Helse og Arbete”
- 1958 Første hold begynder på uddannelsen til Gymnastikpædagog
- 1963 Alene om driften af Gymnastikhuset
- 1966 Den første “Ha´det bedre” udsendelse i radioen
- 1984 Overlader driften af instituttet til den selvejende institution Gotvedskolen
- 1992 Fejrer 60 års undervisningsjubilæum
- 1992 Den sidste “Ha´det bedre” udsendelse i radioen
Vil du se en film fra 1966, hvor Helle Gotved fortæller om sin gymnastik?
Helles egen definition af Gotvedgymnastik
“Det er ikke et modesystem. Det er en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Med baggrund i en sikker viden om, hvad der er et sandt grundlag at bygge på. Hvilke faste holdepunkter der er. Teorien bygger på en erkendelse af, hvilke konkrete og uforanderlige forhold, der er de givne menneskelige betingelser. Som f.eks. de anatomiske: De indbyrdes forhold mellem knoglerne, ledudformningen, muskelsynergierne, den nervøse regulering, medfødte reflekser og bevægelsesmønstre. Endvidere bevægelseslovene fra den mekaniske fysik, som kan anvendes på mennesket i spændingsbalance: tyngdeloven, inertiens lov, loven om aktion og reaktion, krydsningsloven og økonomiloven. Disse love kan anvendes som kriterier i bevægelsesanalyser. Endelig er der den medfødte programmerede motoriske udvikling, som foregår trinvis med stadigt stigende krav til balancen, og de ligeledes medfødte massebevægelsesmønstre, som er omtalt i “Mit livs gymnastikhistorie” side 227. Til slut kan man medregne reglerne for arbejdsteknik, hvor mennesket fungerer mekanisk med en ydre modstand – hvor kropsstammen fikseres, og armene eventuelt bruges som kraner og benene som transportmiddel, og hvor man kan regne med kropstyngde og vægtstangsarme etc. Alt dette anvendt i en fremadskridende undervisning – begyndende helt primitivt og følgende barnets motoriske udvikling”.
