Helle Gotved
”Det handler ikke om at komme først, men om at komme til udfoldelse”
– Helle Gotved
Helle Tyrsted Ramussen blev født i 1912 som den yngste i en søskendeflok på fem. Som barn tænkte hun, at alle de andre var stærkere, kønnere og klogere end hun. Forældrene anså hun som en slags orakler, og sin fars gymnastikundervisning kunne hun slet ikke blive færdig med at beundre. Hun voksede op i Gymnastikhuset og fra sin plads på salens balkon besluttede hun, at hun også ville være gymnastiklærer, når hun blev stor. Der kunne simpelthen ikke være noget bedre. Søndagene brugte hun på at teste sine evner i den tomme sal.
Som årene gik, voksede hendes interesse for gymnastikken. Nu kunne hun selv som deltager både i Gymnastikhuset og i undervisning udenfor barndomshjemmet stifte bekendtskab med de mange systemer, der på denne tid kæmpede om retten til at definere den ”rigtige” gymnastik. En underviser i huset fik hun et særlig godt øje til. Han var en del ældre end hun, og selvom hendes mor gjorde sit for at udskyde det uundgåelige, blev de både forelsket og forlovet.
Korporligt konkurs
Efter at have brugt nogle år på at lære at holde hus, skulle Helle nu lære at holde Gymnastikhus. Hun startede på Statens Gymnastikinstitut og blev i 1932 færdig som gymnastiklærer. Samme år blev hun gift med Aage Gotved og sammen overtog de sammen driften af Gymnastikhuset.
Nu havde hun endelig mulighed for at starte på det arbejdsliv, hun havde glædet sig så meget til, siden hun så sin far undervise i salen. Længe gjorde hun, som hun havde lært. Den viden, hun havde fået serveret, anså hun som præcis lige så uanfægtelig, som den sandhed, hun som barn troede, de voksne altid kendte. Derfor skulle der også noget ekstraordinært til, at hun indså, at hendes fars sandhed ikke nødvendigvis var hendes.
Det begyndte med en tvivl: Ingen af de fire systemer, hun havde lært (Ling, Bukh, Björkstén eller Bertram) synes tilstrækkelige. Så hun begyndte at lede efter noget andet og mere; tog på højskole, gik på kurser, opsøgte viden, begyndte til klaverundervisning, fik børn undervejs – fem i alt. Hun bed tænderne sammen for at få det hele til at hænge sammen. Efter 15 år kom regningen; smerter, konstant træthed, og en stemme, som forsvandt fuldstændig – Helle Gotved gik med egne ord ”korporligt konkurs”.
En ny gymnastik
Fra dette nulpunkt begyndte noget at spire. Pludselig slog det hende, at hun burde tænke på sin krop, på samme måde som hendes far havde lært hende at tænke på sin økonomi; brug aldrig alt, hvad du har. Hun indså også, at de mange skiftende og konkurrerende gymnastiksystemer var ”modefænomener”, mens mennesket stadig var “den samme model”.
Nu kunne Helle Gotved se, at det, hun (og verden) manglede, var en gymnastik, som var tidsløs – et forstandsfag, som byggede på videnskab, men samtidig var pædagogisk. Hun begyndte derfor at formulere en gymnastik, der tog udgangspunkt i menneskets anatomi og funktion, og hvis fornemste opgave det var, at videreformidle kropsbevidsthed og bevægelsesglæde.
Menneskekroppen skulle ikke dresseres, den skulle ikke se ud på en bestemt måde, men den skulle kultiveres; fungere og komme til udfoldelse. Den skulle kort sagt ”Ha’ det bedre”.
Indimellem er det, de mest autoritetstro, der bliver pionerer – for når først de opdager, at reglerne faktisk er til forhandling, synes mulighederne uendelige. Dem der ikke passer ind, er ofte dem, der opdager, at rammerne er for snævre – og som så er med til at skabe nye rum. Sådan var det med Helle Gotved; ud af det autoritetstro barn, og en pligtskyldig ung dame, kom en kvinde, der kunne tænke på tværs og havde viljen til at følge egne veje.
På den måde blev hun ved med at komme til udfoldelse resten af sit liv og fik udbredt sin erfaring vidt og bredt. Hun begyndte at skrive bøger, lavede radio og deltog i tv-programmer. Hun startede desuden en uddannelse i Gymnastikhuset i 1958, som skulle videreføre hendes arbejde.
Helle Gotved modtog i 1987 Ridderkorset for sin enestående indsats i gymnastikkens tjeneste. Hun døde 93 år gammel i Gymnastikhuset 19. juni 2006.
Citater er hentet fra erindringsbøgerne: Barn i Gymnastikhuset (1993) og Mit livs gymnastikhistorie (1995) – begge skrevet af Helle Gotved selv.
Klik på et af billederne nedenfor at se en film fra 1966, hvor Helle Gotved fortæller om sin gymnastik!
Helles egen definition af Gotvedgymnastik
“Det er ikke et modesystem. Det er en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Med baggrund i en sikker viden om, hvad der er et sandt grundlag at bygge på. Hvilke faste holdepunkter der er. Teorien bygger på en erkendelse af, hvilke konkrete og uforanderlige forhold, der er de givne menneskelige betingelser. Som f.eks. de anatomiske: De indbyrdes forhold mellem knoglerne, ledudformningen, muskelsynergierne, den nervøse regulering, medfødte reflekser og bevægelsesmønstre. Endvidere bevægelseslovene fra den mekaniske fysik, som kan anvendes på mennesket i spændingsbalance: tyngdeloven, inertiens lov, loven om aktion og reaktion, krydsningsloven og økonomiloven. Disse love kan anvendes som kriterier i bevægelsesanalyser. Endelig er der den medfødte programmerede motoriske udvikling, som foregår trinvis med stadigt stigende krav til balancen, og de ligeledes medfødte massebevægelsesmønstre, som er omtalt i “Mit livs gymnastikhistorie” side 227. Til slut kan man medregne reglerne for arbejdsteknik, hvor mennesket fungerer mekanisk med en ydre modstand – hvor kropsstammen fikseres, og armene eventuelt bruges som kraner og benene som transportmiddel, og hvor man kan regne med kropstyngde og vægtstangsarme etc. Alt dette anvendt i en fremadskridende undervisning – begyndende helt primitivt og følgende barnets motoriske udvikling”.
