”Jeg angrer ikke, at jeg dengang gav mig til at være menneskeingeniør i stedet for bygningsingeniør”

– Niels Hansen Rasmussen

Niels Hansen Rasmussen blev født i 1854 på Fyn. Han uddannede sig til civilingeniør (cand.polyt) i 1880 og blev derefter ansat på Vallekilde Højskole i håndværkerafdelingen. Her begyndte han at tilbyde gymnastik for håndværkerne i området og på trods af, at højskolens daværende ”øvelseshus” var både koldt og uhyggeligt, blev hans undervisning svært populær.

I 1882 under et besøg i Stockholm, oplevede Rasmussen for første gang den Lingske gymnastik og blev fuldstændig betaget. Han tog senere på året tilbage for at lære mere om denne svenske gymnastik. Da han kom retur, var han med til at tage initiativ til opførslen af et nyt øvelseshus på Vallekilde. Et hus, der i dag er kendt for at rumme Danmarks ældste gymnastiksal (1884), som altså oprindelig er indrettet og indviet af Rasmussen. Men det var blot indledningen til det, der kom siden – for han var slet ikke færdig med at bygge for gymnastikken.

Et seriøst skift

På det tidspunkt stod det mindre godt til med gymnastikken i Danmark; der manglede sammenhold og entusiasme indenfor feltet. Derfor synes Rasmussens venner og familie også, det var spild af evner, at en mand med hans uddannelse skulle bruge sine kræfter her. For gymnastikken var ikke et seriøst fag – hverken økonomisk eller professionelt.

Men for Rasmussen havde gymnastikken et højere mål, den ”ville tage alle med, ikke bare et fåtal, ikke bare de stærkeste og dem med de bedste anlæg, men også alle almindelige mennesker, ja, til en vis grad også de svagelige, som kan være dem, der trænger allermest til at blive taget ved hånden.”

Netop gymnastikken kunne samle og samle op.

Derfor gennemførte han imod sine nærmestes råd det svenske gymnastiske centralinstituts kursus og erhvervede dermed betegnelsen gymnastikdirektør i 1887. Da han vendte hjem til Danmark, bosatte han sig i København, hvor han underviste rundtomkring i forskellige sale, både som selvstændig, men også for Statens Gymnastikinstitut. En af eleverne herfra var venlig at invitere ham med hjem til sin familie på Samsø, og her mødte han sin kommende kone.

Et hus til gymnastikken

11 år gik, Rasmussen sparede penge sammen og arvede også en større portion, og da Statens Gymnastikinstitut lovede, at de ville betale for at bruge hans sal, når den stod færdig, begyndte han at bygge et hus til gymnastikken.

Det blev til Gymnastikhuset på Vodroffsvej. Han havde mødt P.V. Jensen Klint på Vallekilde og Polyteknisk Læreanstalt, og da han gerne ville kalde sig arkitekt, blev de enige om at bygge Gymnastikhuset sammen. Det var Klindts svendestykke, og blev fredet i 1989.

Her skabte Rasmussen et hjem for sin familie og et sted at udøve sit kald. Han døde i 1924, og overlod sit hus og sin mission først til sin kone, og siden til deres yngste datter Helle.