Joan Sandbak

Jeg sætter stor pris på at have med mennesker at gøre og nyder at formidle undervisning i funktionel bevægelse, barretræning samt dans.

Jeg har oprindeligt en handelsmedhjælpereksamen fra Lyngby Handelsskole og arbejdede i en årrække som salgs- og marketingsekretær. I 1986 søgte jeg jobbet som stewardesse hos SAS og det blev til 26 skønne år i luften med hele verden som arbejdsplads. Jeg er gammel jazzballetpige fra Bende Mogensens Danseinstitut i Værløse, senere hos Britt Bendixen på Pejsegården og det var en drøm om at undervise i bevægelse, der gik i opfyldelse, da jeg blev optaget på uddannelsen på Gotvedinstituttet.

Jeg blev færdiguddannet bevægelsesunderviser og massør fra Gotvedinstituttet i 2016. Siden har jeg uddannet mig som ”Pulsing Barre”-instruktør ved Frida Hallqvist i 2017 samt ”Balanced Body Pilates Matwork” hos Den Intelligente Krop i 2019.

Ved siden af min undervisning er jeg ansat som administrativ medarbejder på Gotvedinstituttet. Jeg er desuden sekretær i Gotvedgruppens bestyrelse (Foreningen af Gotveduddannede Bevægelsesundervisere).

Jeg underviser også hos FOF Nord i Værløse samt hos Afspændingspædagogisk Aftenskole (APA) i Egedal kommune. Jeg tilbyder desuden individuel undervisning samt massagebehandlinger på Gotvedinstituttet.

Mail: joansandbak@live.dk