Gitte Just Christensen

Jeg nyder at undervise andre og formidle glæden ved bevægelse og musik. Musikken bærer os igennem bevægelserne og skaber flow i krop og sind. Mit fokus er, at mine deltagere får bevæget hele kroppen i hver gymnastiktime på en let og musikalsk måde.

Jeg er uddannet bevægelsesunderviser og massør fra Gotvedinstituttet i 2012 og er tidligere hotelreceptionist. Jeg er opvokset på en danseskole, hvor min mor var danselærer, og har også en baggrund som danser. Det har givet mig en masse bevægelseserfaring indenfor forskellige dansegenrer som jazzballet, standard/latin, hiphop, rock’n’roll, jitterbug, lindy hop og swing.

I mine ungdomsår deltog jeg i konkurrencer og var med i flere danseoptrædener, men da jeg fik børn, blev det en naturlig pause fra dansen. Jeg savnede den dog hurtigt i mit liv, og da jeg blev opmærksom på uddannelsen til bevægelsesunderviser på Gotvedinstituttet, var jeg slet ikke i tvivl. Her kunne jeg lære mere om kroppens anatomi og kombinere mine bevægelseserfaringer med teori og nye bevægelsesmønstre.

Jeg underviser i Træning og balance og har også det eneste regulære dansehold på instituttet, hvor jeg også løbende afholder danseworkshops.

Telefon: 20347779

Email: gittejustchristensen@gmail.com