I min undervisning foretrækker jeg en personlig kontakt til eleverne og en fri og humoristisk atmosfære, hvor der også er mulighed for individuel vejledning. Udover de grundlæggende elementer i gotvedgymnastikken, er jeg særligt interesseret i at integrere åndedrættet i bevægelserne - på den måde kan deltagerne få en oplevelse af at hente styrke og frihed fra vejrtrækningen.
Jeg blev uddannet bevægelsesunderviser i 2002. Min interesse for kroppen og arbejdet med mennesker og deres mange muligheder har sit udgangspunkt i min baggrund som skuespiller. Jeg blev uddannet fra Skuespillerskolen i Odense i 1987.
I forbindelse med uddannelsen som bevægelsesunderviser blev jeg også eksamineret massør, og jeg har haft egen klinik siden 2002. I dag ligger min klinik på Gotvedinstituttet, og mine klienter kommer med forskellige problematikker – for eksempel stress, kropslige begrænsninger, hvor vi også kan arbejde med øvelser til hjemmebrug, eller i forbindelse med kræftbehandling eller anden svær sygdom. Mange kommer også blot for at opleve afspænding og modtage omsorg.
Min store interesse ligger i samspillet mellem krop og psyke. Derfor har jeg videreuddannet mig og er blevet certificeret Rosenterapeut i 2008. Man kan læse mere om Rosenmetoden og kropsmassage på min hjemmeside rosenterapeuten.dk.
Telefon: 41419199
Email: dorritstender@hotmail.com