En undervisningstime hos mig byder på variation, dejlig musik og en afslappet stemning.
Mit mål er altid af afbalancere timen, så den spænder over dejlige, rolige stræk, koordinationsøvelser samt sved-på-panden-øvelser – naturligvis tilpasset mine deltagere.
Jeg kan lide at bruge musik indenfor mange forskellige genrer og med forskellige udtryk, så musik og øvelser spiller sammen.
Jeg blev uddannet bevægelsespædagog i 1998 og har derudover en bachelor i almen erhvervsøkonomi.
Jeg har siden 1999 været tilknyttet Gotvedinstituttet som underviser. I 2013 blev mit arbejdsområde udvidet, da jeg blev ansat på Gotvedinstituttets kontor som administrativ medarbejder. Her vejleder jeg blandt andet nye deltagere i at finde det rette hold, jeg hjælper med at finde erstatningstimer samt en hel masse andre opgaver, der har givet mig et grundigt kendskab til Gymnastikhuset og god kontakt til de mange mennesker, der har deres gang her.
Jeg er glad for at lære fra mig, men lige så interesseret i selv at lære nyt – fagligt såvel som personligt. Derfor deltager jeg gerne løbende i forskellige kurser og uddannelser – bl.a. blev jeg uddannet for nogle år siden uddannet NLP-coach.
Telefon: 23963096
E-mail: kristensen@gotved.dk