Praktisk information
Tilmelding & betaling
Du kan tilmelde dig gymnastikhold med ledige pladser når som helst i løbet af året.
Du kan vælge at betale for et helt år på en gang eller blive trukket automatisk hver måned.
Der er undervisning fra og med 1. september til og med 30. juni. Prisen for et år dækker altså 10 måneders undervisning, mens de månedsvise abonnenter også slipper for at betale kontingent i juli og august, hvor vi holder sommerferie.
Ved både månedsvis og årlig betaling fornyes betaling automatisk – det vil sige, at du er tilmeldt, indtil du aktivt udmelder dig.
Ønsker du at udmelde dig, skal du skrive en mail til kontor@gotved.dk. Vores udmeldelsesfrist er løbende måned plus en måned for både årlige og månedsvise abonnenter.
Priser
Gymnastikhold – Medium & Plus
| Varighed | Pris – årligt | Pris – månedsvis |
|---|---|---|
| 45 minuter | 3390 kr. | 339 kr. |
| 60 minutter | 4690 kr. | 469 kr. |
| 75 minutter | 4990 kr. | 499 kr. |
Gymnastikhold – Rolig
| Varighed | Pris – årligt | Pris – månedsvis |
|---|---|---|
| 45 minuter | 3750 kr. | 375 kr. |
| 60 minutter | 4990 kr. | 499 kr. |
Alle prøvetimer:
130 kr.
Klippekort
| 10 klip | 1450 kr. | (145 kr. pr. klip) |
| 5 klip | 750 kr. | (150 kr. pr. klip) |
Sale & omklædning
Der er to sale i Gymnastikhuset: Ny Sal og Gammel Sal.
Gammel Sal har to omklædningsrum med stort fælles bruserum i kælderen. Der er adgang til omklædningen cirka 20 minutter før og efter gymnastiktimen. Gulvet i badet kan blive glat, når det er vådt. Den bedste løsning, hvis du er utryg ved det våde gulv er, at tage et par skridsikre badesko/tøfler på.
I Ny Sal er der ét omklædningsrum og til visse hold benyttes læreromklædning i kælderen som supplement. På 3. sal er der desværre kun én bruser, men har du brug for et bad, kan det som regel lade sig gøre i kælderen. I omklædningsrummet til Ny Sal er der adgang cirka 15 minutter før og efter gymnastiktimen. Om vinteren er der gulvvarme i salen.
Den sidste, som går ind i salen ved timens begyndelse og efter endt undervisning, bedes sørge for, at døren til hovedtrappen er låst.
Hav altid værdigenstande med ind i salen eventuelt i de små poser, der hænger i omklædningen – og husk at slukke mobiltelefonen!
Medbring
Når du skal til gymnastik, skal du medbringe eller komme klædt i tøj, som du kan bevæge dig i. Hvis dine fødder har det godt med det, er bare tæer bedst. Har du brug for at have sko på, skal de være beregnet til indendørs brug. Medbring også et (hånd)klæde til at lægge over vores måtter ved liggende øvelser samt eventuelt en drikkedunk.
Udmelding & afbud
Hold
Ønsker du at udmelde dig, skal du skrive en mail til kontor@gotved.dk. Vores udmeldelsesfrist er løbende måned plus en måned for både årlige og månedsvise abonnenter. Har du betalt for et helt år, refunderes din betaling for de resterende måneder fra din udmelding træder i kraft. Det er desværre ikke muligt at holde pause eller sætte sit medlemskab i bero.
Kurser og forløb
Ved afbud senest to uger før start refunderes det fulde beløb. Afbud skal være skriftligt og sendes til kontor@gotved.dk
Prøvetimer
Du kan annullere din prøvetime op til 24 timer før timens start ved at skrive til kontoret og enten ændre holdet eller få det fulde beløb retur. Herefter er din booking bindende.
Rejser og ture
Senest 10 uger før turens første dag tilbageføres det fulde indbetalte beløb.
Mellem 10 uger og 4 uger før turens første dag tilbageføres 50%.
Senere end 4 uger før turens første dag tilbageføres 10% af betalingen.
Afbestilling skal være skriftlig og sendes til kontor@gotved.dk
Onlinegymnastik
Opsigelsesfristen på vores onlinegymnastik er løbende måned. Opsigelsen skal være skriftlig og sendes til kontor@gotved.dk.
Erstatningstimer
Hvis du er forhindret i at deltage på dit faste hold, kan du få en erstatningstime på et andet hold.
Er du tilmeldt et forløb, har du også mulighed for at få en erstatningstime på et af vores gymnastikhold, hvis du går glip af en mødegang.
Vi anbefaler, at du arrangerer dine erstatningstimer hurtigst muligt efter en mistet undervisningsgang – de kan også arrangeres i forvejen, hvis du ved, du skal på ferie. Men vær opmærksom på, at erstatningstimer kun kan bruges, så længe, du er tilmeldt et hold på instituttet.
For at booke en erstatningstime skal du skrive eller ringe til kontoret og oplyse følgende:
- Navn
- Hold du er tilmeldt (ugedag og tidspunkt)
- Dit fravær (dato)
- Det hold du ønsker som erstatning (dato og tidspunkt)
Afvent bekræftelse fra kontoret på, at du kan komme som erstatningsgæst på det ønskede hold!
Obs! Når erstatningstimen er aftalt med kontoret, kan den ikke ændres/flyttes.
Rabatter
Du kan opnå forskellige typer rabat på Gotvedinstituttet:
- Hvis du deltager på flere hold, får du 20% på dit nyeste hold. Da rabatten ikke trækkes automatisk, skal du kontakte kontoret.
- Hvis du deltager på et hold, kan du spare en måneds kontingent, hvis du skaffe en ny deltager til hold. Kontakt kontoret for yderligere information.
- Alle studerende får 50% studierabat på hold, forløb og kurser. Send en mail til kontoret om, hvad du er tilmeldt samt kopi af studiekort og kontonummer, så får du refunderet en del af din betaling.
Sæson, lukkedage & kontor
Sæson 2025/2026 løber fra og med 1. september 2025 til og med 30. juni 2026
Juleferie: Fra og med 22. december 2025 til og med 3. januar 2026
Påskeferie: Fra og med 31. marts til og med 6. april 2026
Kristi Himmelfartsdag: 14. maj 2026
2. Pinsedag: 25. maj 2026
Kontor
Telefon: 35 35 20 19
Mail: kontor@gotved.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 13.00–16.30.
Tir-ons-torsdag kl. 10.00–13.00.
Kontoret holder lukker for personlig og telefonisk betjening i juli samt i uge 42 og uge 7 (OBS! gymnastikhold holder ikke pause her).
Aflysning
Der er meget sjældent aflysninger på instituttet. I tilfælde af sygdom lykkes det os i de fleste tilfælde at finde en vikar blandt vores dygtige kolleger, der alle er uddannet på instituttet.
I de få tilfælde, hvor vi er nødt til at aflyse undervisning, sender vi mail og/eller sms og giver en time på et af vores erstatningshold som kompensation.
Parkering
Du kan parkere på Vodroffsvej og sidegaderne.
Se Frederiksberg kommunes parkeringsregler her.