”Det er i mine øjne en både glædelig og lovende begivenhed, at dette hus har kunnet rejse sig, at den rent frivillige gymnastik har formået også her, midt i hovedstadens travlhed, at skabe sig et eget hjem”

Sådan sagde filosof og gymnastikfortaler Kristian Kroman i sin tale ved Gymnastikhuset indvielse den 8. oktober 1898. Og der var da også lang tid, hvor det smukke hus på Vodroffsvej var mere en drøm end en realitet.  

Og den drøm tilhørte Niels Hansen Rasmussen. Han forlod egentlig sit hverv som bygningsingeniør, for at blive gymnastiklærer og “menneskeingeniør” i stedet, men så alligevel ikke helt. Først var han med til at tage initiativ til og indrette det ikoniske øvelseshus på Vallekilde Højskole – et hus som i dag er kendt for at rumme Danmarks ældste gymnastiksal fra 1884. 

Efter han var blevet færdig som gymnastikdirektør i 1887 bosatte N.H. sig i København. Her brugte han 11 år på at undervise, spare op og tage tilløb. For han havde en vision om at bygge et gymnastikhus i hovedstaden. Da han kunne lægge en portion arv og en lejeaftale med Statens Gymnastikinstitut til sin opsparing, kunne han endelig begynde at bygge.

Men først skulle han finde den rette placering. Der var kig på flere grunde. Både en, der hvor Gyldenløvesgade nu løber (det hus, der endte med at ligge her, blev revet ned, da vejen skulle anlægges) og en helt oppe ved Sankt Jørgens sø (her vidste han, at kælderen ville være kronisk fugtig).

Da valget faldt på Vodroffsvej var flere skeptiske; dengang var det en landevej med halmlæs, køer, luer, så hvorfor skulle huset ligge så langt fra centrum? Men N.H. holdt fast og svarede, at det med tiden ville vise sig at blive det perfekte sted.

At kæle for detaljen

Han kontaktede sin ven fra ingeniørstudiet P. V. Jensen Klint og sagde ”Du skal bygge en gymnastiksal til mig og den skal være så smuk og god, at den ikke kan blive bedre”. Klint var egentlig slet ikke arkitekt, men N.H. havde blind tillid til sin ven og med god grund – hans arbejde med Gymnastikhuset fik ham optaget i de faglærtes laug for arkitekter, og siden tegnede han flere smukke byggerier heriblandt Grundtvigskirken.

Kunstneren Niels Larsen Stevns, der dengang blot var en ung, nyuddannet malermester med flair for træskærerarbejde, stod for dekorationer og møbler som fx den ikoniske plint, der stadig står i salen, og de små taburetter, der findes i lemme i gulvet. Så N.H. var en mand, der turde tro på potentialet i andre mennesker, men han var samtidig gennem hele processen tro mod sine egne ambitioner og værdier.

Blandt andet holdt han fast i salens størrelse, selvom mange argumenterede for at øge den for at maximere indtjeningen – den skulle bygges til at rumme max 30 elever, for det var ikke optimalt at undervise flere. N.H. insisterede desuden på at få gulvet lagt om tre gange, før han var tilfreds med fjedringen. Også selvom det kom til at koste ekstra. Helt overordnet blev der kælet for detaljen – også bogstavelig talt: Under byggeriet gik N.H. efter sigende omkring og kærtegnede de opførte murstensvægge og talte med dem, for at sikre at det skulle blive et godt hus.

Gymnastikhusets særlige kvalitet blev anerkendt i 1989, da det blev fredet. I 2009-2011 blev det restaureret, og det danner i dag fortsat ramme for ugentlige gymnastikhold med gotvedgymnastik – en bevægelseslære N.H. Rasmussens datter Helle Gotved udviklede i det selvsamme hus, hvor hun var vokset op og havde set sin far undervise.

Tidslinje

1898 – Gymnatikhuset står færdigt og indvies 8. oktober

1989 – Gymnastikhuset fredes med henvisning til bygningens særlige værdi både med hensyn til kulturarv og arkitektur.

2007 – Den selvejende institution Gotvedinstituttet køber Gymnastikhuset af Helle Gotveds børn. Det betød et skift i driften af huset, der indtil da havde været i privat eje.

2009 – A.P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers fond til almene formål betaler sammen med Kulturarvsstyrelsen for restaurering af Gymnastikhusets tag, vinduer og facade.

2011- Kulturarvsstyrelsen giver tilladelse til at embedsboligen i Gymnastikhuset ombygges til bevægelsessal. Realdania, Velux-fonden, Knud Højgaards fond og Kulturarvsstyrelsen betaler den indvendige renovering og ombygning af Gymnastikhuset. Huset indeholder nu to sale: Gammel Sal og Ny Sal.