Træning med osteoporose
Særligt tilrettelagt gymnastik til dig, der gerne vil træne med osteoporose eller forebygge dine knoglers forfald

Dette forløb er for dig, der gerne vil træne trygt med osteoporose eller som ønsker at træne forebyggende.
Over tre undervisningsgange arbejder vi med inspiration fra gotvedgymnastikkens totalbevægelser. Du vil opleve, at hele kroppen bliver gennemarbejdet på en skøn måde. Samtidig har vi har særligt fokus på styrketræning, der gavner opbygning og vedligeholdelse af knogler, muskler og balanceevne. Undervisningen foregår til musik, der motiverer og understøtter øvelserne. Sværhedsgraden tilpasses den enkelte, så alle kan være med.
Hvis du har haft rygsammenfald, skal du dog sikre dig, at det er mindst 6 måneder gammelt, og at du er smertefri.
Har du spørgsmål til kurset? I så fald skal du endelig kontakte kontoret: kontor@gotved.dk

“Hvis du har osteoporose er du også i høj risiko for brud, specielt hvis du ønsker at starte på nye aktiviteter. Målet er at være så aktiv som muligt. Det er vigtigt, at du bruger din sunde fornuft, så du føler dig tryg både i dagligdagen og ved sport og træning. Der er forskel på, hvor fysisk aktiv den enkelte er vant til at være. Nogle er vant til at dyrke sport eller til at være aktive i hverdagen, og andre er fysisk begrænsede og har brug for hjælpemidler. Dit udgangspunkt har betydning for, hvilke aktiviteter der er gode at starte med.”
Uddrag fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Bækkenbund

Osteoporose

Søvn

Barsel

Fødder

Barre

Bindevæv
