Er et fokuseret træningsforløb noget for dig?

Vores forløb giver dig viden og værktøjer til at træne en udvalgt del af kroppen, lære en særlig træningsform at kende eller håndtere en specifik udfordring.

Lige nu udbyder vi forløb med fokus på:

  • Gotved barretræning
  • Barselsgymnastik
  • Bindevævstræning
  • Træning med osteoporose
  • Tryg styrketræning

Derfor skal du vælge et fokuseret træningsforløb

På vores forløb får du undervisning af en underviser med særlig viden indenfor et specifikt område. Forløbene varer 3 til 10 gange, og du køber hele forløbet på én gang, men kan også starte efter et forløb er begyndt, hvis der er ledige pladser. Underviserne har alle taget Gotveduddannelsen og siden specialiseret sig indenfor et særligt område. Undervisningen tager udgangspunkt i et teoretisk fundament og du får altid konkrete øvelser med hjem, så du kan fortsætte træningen efter forløbet er forbi.

Hvem er fokuserede træningsforløb for?

De korte træningsforløb er for dig, som vil træne med et specifikt sigte inden for en afgrænset periode. Du binder dig kun for den periode, du melder dig til og er ikke automatisk tilmeldt yderligere forløb, selvom nogle af træningsforløbene genoptages hen over en sæson. Hvert forløb har sit eget tema og sin egen målgruppe. Du kan læse mere om hver enkelt forløb herunder for at finde et, der passer til dig!

Gymnastiker på en græsplæne.

Med gotved på græs

Kom og træn tre torsdage i august under åben himmel i Fælledparken. Det er gotvedgymnastik, som du kender den, men i nye omgivelser, og vi kommer til at bruge parken aktivt og integrere naturen i vores bevægelser.

Med fødderne i græsset og frisk luft i lungerne får du både energi og jordforbindelse – og så er du sikret sved på panden!

Underviser: Malene Helbak

Gotved barretræning.

Gotved barretræning

Barretræning er effektiv styrketræning for hele kroppen, hvor du opbygger smidighed, balance og en smuk kropsholdning. Joan Sandbak instruerer i funktionelle øvelser ved barren. Du bliver motiveret af musik og grundigt guidet til at udføre bevægelserne korrekt med åndedrættet som støtte.

Underviser: Joan Sandbak

Datoer & tilmelding: Gotved barretræning

Babyer, forældre og bedsteforældre til barselsgymnastik i Gotvedhuset.

Barselsgymnastik

Forløb for mødre og børn på 1 til 9 måneder. Fokus er på at få genopbygget kroppen bæredygtigt efter graviditet og fødsel. Vi arbejder særligt med mave-, ryg- og bækkenbundsmuskler, men også med kroppen som helhed. De babyer, der er vågne, placeres i trygt i midten af salen på måtter, så de kan blive stimuleret af musik og bevægelse – og der vil også være øvelser, hvor din baby kan være med.

Underviser: Ditte Stepnicka

Datoer & tilmelding: Gotved barselsgymnastik

Bindevævstræning, Gotvedgymnastik.

Bindevævstræning og blid bevægelse

På dette forløb får du træning, der kan hjælpe dig med at slippe spændinger og genvinde fleksibilitet i kroppen. Undervisningen fokuserer på forskellige dele af kroppen fra gang til gang, så du lærer øvelser for de enkelte dele af bindevævet, samt forstår det som helhed. Så kom med og få øget velvære og mobilitet gennem et sundt og smidigt bindevæv.

Underviser: Tea Rønne

Datoer & tilmelding: Bindevævstræning og blid bevægelse

Fra regnorm til anakonda

Et forløb på fire gange for mænd, der vil have styr på musklerne og funktionen i og omkring bækkenet og bækkenbunden.

Vi gennemgår den grundlæggende anatomi og fysiologi og arbejder med øvelser: Både dem, der træner bækkenbunden isoleret, og dem, der træner det samarbejde bækkenbunden har med resten af kroppen. 

Underviser: Søren Ekman

Datoer & tilmelding: Fra regnorm til anakonda

Træning med osteoporose.

Træning med osteoporose

Dette forløb over tre gange er for dig, der gerne vil træne trygt og målrettet med osteoporose – eller dig der ønsker at træne forebyggende. Fokus er på styrketræning, der gavner opbygning og vedligeholdelse af knogler, muskler og balanceevne. Derudover vil træningen være inspireret af gotvedgymnastikkens totalbevægelse.

UnderviserAkiko Muir

Datoer & tilmelding: Træning med osteoporose

Tryg styrketræning

På dette forløb over fem gange får du motivation og inspiration til at komme godt i gang med styrketræning på en sund og funktionel måde. Du bliver introduceret til et effektivt grundtræningsprogram, som tilpasses dit udgangspunkt, og du får samtidig værktøjer til at opbygge gode træningsvaner, så du kan fortsætte træningen, og når forløbet er slut.

Underviser: Mette Pedersen

Datoer & tilmelding: Tryg styrketræning

Gotved barretræning.

“Jeg elsker at mærke, at min krop bliver stærkere. Det er den bedste træningsform for mig; god musik, godt fællesskab og læring om krop og styrke.”

Tina Solgaard, deltager på Gotved barretræning med Joan Sandbak