Det 131 år gamle Gotvedinstituttet på Frederiksberg indfører nu en miljøpolitik. De populære aktive ferier går normalt med fly til La Santa på Lanzarote, men nu går Gotvedinstituttet ind i klimakampen og arrangerer kun aktive ferier i Norden
”Vi vil gerne have en bæredygtig profil på Gotvedinstituttet, og det harmonerer ikke med at flyve 3.600 km til Lanzarote for at dyrke motion. Med den alarmerende opvarmning af det globale klima er alle nødt til at gøre deres til at mindske CO2-udledningen,” siger Henriette Bolt, rejseleder på Gotvedinstituttets rejser.
”Fra næste sæson arrangerer Gotvedinstituttet udelukkende aktive ferier til nærområderne: Danmark, Sverige, Norge, Tyskland. Med andre ord udelukkende destinationer, som vi kan rejse til med tog, bus eller bil,” siger Henriette Bolt.
Slut med forurenende flyrejser
”Det er selvfølgelig skønt at tage af sted til lys og varme i vinterperioden, når det er mest mørkt herhjemme, og dyrke en masse dejlig motion. Men de tider, hvor vi kunne lukke øjnene for miljømæssige konsekvenser af flyrejser, er forbi. Nu vil vi på Gotvedinstituttet fokusere på alt det skønne, der i naturen tæt på os. Det betyder f.eks., at vi på vores træningsophold i Norden vil fokusere på at være udendørs i dagens lyseste timer,” siger Henriette Bolt.
Fra 2019 kan man med god miljøsamvittighed tage med Gotvedinstituttet på ophold med masser af puls- og styrketræning og afspænding i henholdsvis Skärva i Blekinge på en smuk gammel herregård, i naturskønne Rørvig på Sjælland og i Skagen.
Se de nye rejser:
Forårsretreat i Rørvig
Gotved Bootcamp på Hotel Hvideklit
Lad op på smukke Skärva Herrgård
Det betyder også, at de populære rejser til Club La Santa på Lanzarote har sidste afgang i januar og februar 2019.
For yderligere information kontakt:
Henriette Bolt, uddannelsesleder på Gotvedinstituttet, mobil: 28 88 16 44