Den altid populære Gotved Bootcamp har fået en nyt tiltag, som er rettet mod dig, der gerne vil krydre din aktive ferie med cykelture i terræn. Kom med fra 15. 19. august 2022, og få et fantastisk, bevægelsesrigt afbræk i et af Danmarks smukkeste områder.
Vi skal nyde såvel naturen, gotvedgymnastik, det hyggelige samvær og lækker mad, når Henriette Bolt atter er vært ved vores Bootcamp tæt ved Skagen. Ligesom i år skal vi bo på Skagen Strand Feriecenter med lækre faciliteter så som en stor bevægelsessal, en wellness-pool, skønne værelser i små huse og dejlig mad.
Klar til fantastiske cykelture
Næste år er Henriettes mand, Allan, med på turen, og han er guide og arrangør af de nye cykelture. Turene bliver af en vis længde og terrængående og kræver derfor enten en mountainbike eller gravelbike, som du selv skal medbringe. Glæd dig allerede nu til fantastiske naturoplevelser i et godt tempo. Ud over cykelture vil Allan også arrangere morgenløbeture for de morgenfriske.
Det kan du også glæde dig til
Daglig løbe- eller gåtur med Allan
Morgendukkert i Kattegat
Vandgymnastik i poolen
Gymnastik dagligt med pulstræning, styrkende øvelser, sving og koordination
Gymnastik dagligt med stræk og afspænding
Én planlagt længere vandretur
Én tur til Skagen
Skagen Strand Feriecenter har en skøn wellness pool med sauna, som vi har adgang til. I pauserne mellem de planlagte aktiviteter vil der være tid til at tage en tur på stranden, cykle en tur, sole, læse en bog og nyde naturen omkring Hulsig.
Læs mere om turen, priser og det praktiske her: